Forskelligt rod med stort og småt...

fredag den 22. oktober 2010

Åbent brev til fedt-politiet

Jeg er altså ked af at sige det, men….. I er FYRET!!... Hele bundtet!


Lad os med nogle kilo i overskud her og der selv afgøre hvorvidt og hvornår vores vægtkurver er noget vi har lyst til at drøfte med jer; med alle og enhver… eller med nogen!

Lad os med store røve, patter, lår eller maver selv melde ud hvis vi synes vi trænger til endnu en energisk peptalk om kostomlægning, fedtprocenter og kalorieindtag!

Lad os der kæmper med at finde tøj vi kan passe, som ikke får os til at ligne en hoppeborg i Bonbonland være i fred!

Lad os - der ikke kan passere en vinduesrude, et prøverum eller et spejl uden at gå i intern krise – i det mindste slippe for også at blive mindet om det af jer andre hele tiden!


For…. nej, vi har nok lige præcis IKKE brug for at blive informeret om det hvis vi har taget lidt på siden sidst… vel?


Hvis I virkelig vil gøre noget godt for alle os der utvivlsomt ville have godt af at tabe os lidt…. så prøv med noget omvendt psykologi:

Fortæl os dog bare engang imellem at vi faktisk er gode nok… måske endda ligefrem lidt dejlige i det!
Fortæl os dog bare engang imellem at vores deller ikke er vigtigere end alt det I ved vi indeholder.
Og… frem for alt… respekter at folks kropsvægt kan være et lige så privat og følsomt emne som jeres eget udseende sikkert er det for jer!!

1 kommentar:

  1. Jeg håber brevet er nået frem til fedtpolitiet, og at de gør noget ved sagen :-)

    SvarSlet