Forskelligt rod med stort og småt...

torsdag den 23. september 2010

Et æstetisk "high"




Und lige jer selv mindst 10 minutters henført forelskelse i den italienske billedhugger Willy Venginers værker, som kan ses på hans (i øvrigt også umådelig flotte) hjemmeside her.

Kattens værn... på temmelig amerikansk!




Tjek lige hvad der lå i min Google-læser her til morgen...., billeder fra en amerikansk udgave af Inges kattehjem, kaldet Caboodle Ranch.
Og mig der da ellers egentlig godt ka' li' katte..., men med både rådhus og indkøbscenter og... aj, er det her ikke bare... uhyggeligt?

onsdag den 22. september 2010

Klir-klir-klir...



Tænk nu hvis man havde en masse finanser, man f.eks. både ku' bruge på at købe en af disse skægge punge og så også fylde den op med!!
Jeg gjorde det gerne!
Pungene er lavet af en kvinde i Wollongong, Sydney.... (det fantastiske navn måtte lige med!) - set (og billederne lånt) i Etsy-shoppen "Seventh sphere", hvor du kan finde mange flere af dem + tasker!

mandag den 20. september 2010

Mellem linjerne #17


Tøj lavet af... porcelæn


Installationskunstneren
Li Xiaofeng (Beejing) er manden bag disse stykker porcelæns-tøj og mange flere, som du kan nyde med zoom og det hele her, hvor du også kan se enkelte porcelænskjoler båret af modeller.




Godt man ikke liiige havde "tid" til at blive model i det her liv!

Møbler lavet af.... døre




Den hollandske møbelsnedker Chris Ruhe designer og bygger disse temmelig utraditionelle møbler ud af gamle, kasserede trædøre... og jeg ville ønske jeg ejede dem allesammen. For det er da næsten som om de vil fortælle en noget,... ikk?
Se mere om/af Chris Ruhes arbejde her og her.

lørdag den 18. september 2010

Hvorfor blev man nu ikke keramiker????






Så.... nu har jeg forelsket mig IGEN!!
Denne gang i keramikeren Jennifer Nesbit fra Akron, Ohio. Eller rettere.... i hendes arbejde. Sjældent har jeg i dén grad set humoren og glæden ved materialet og farverne stråle ud af produkterne, som det sker her.
Var det alligevel keramiker man skulle have satset på at blive...?!
Læs om Jennifer Nesbits arbejde her og nyd hele udvalget i hendes etsy-butik "JMNPOTTERY".

torsdag den 16. september 2010

Shall we dance...?

Hvis man nu ikke lige er til "Vild med dans" på vanlig vis.... så nyd lige denne her slags!

"We No Speak Americano" ft. Cleary & Harding

Larm?... Hvem?... Mig?!

Så havde man lige en af de dage, hvor mange talte til én, meget på samme tid, insisterende og længe.... at stilheden i en alt for sen nattetime føles som den eneste form for frihed man vil få lov at smage igen.... nogensinde. Punktum!
Og dér... lige midt i freden... rammes jeg i nakken af en tanke, der næsten ikke er til at bære:
Er man mon også selv så'n en der nogle gange larmer videre i andres hoveder..., når det er ro de trænger allermest til?!

mandag den 13. september 2010

Ligner jeg Jesus?


Illustration: Lauren Barnett (Me likes You)

Mandagsmorgener.... hilfe!

Morbidus / IdN 100th issue from Dvein on Vimeo.

Johmen.... det stemmer da vist temmelig klokkerent med hvordan sådan en mandag morgen med madpakker, regntøjsjagt og alment kaos føles.... eller hva?

søndag den 12. september 2010

Peter Eichen - kommende udstillinger




Min yndlings-(nu tidl.)-lærerkollega, Peter Eichen, som også er en fantastisk billedkunstner, kan "noget med lys", som gør mig helt målløs. Han udstiller på Næsseslottet i Holte fra d. 3.-27. oktober og på udstillingen "Kunst for alle" i Øksnehallen d. 29.-31. oktober. Læs/se mere om udstillingerne og Peters kunst her og her.

Sneglehuset

Ny grafik-leg lavet med Aviary.

S for sushi, I for is...





Appetitlige tallerkner.... ja, hvorfor ikke?
Disse er lavet af den engelske illustrator/designer Parul Arora, og kan købes i etsy-butikken Justnoey. Parul Arora laver også andre spændende ting, som du kan se her.

fredag den 10. september 2010

Silly, silly world out there...

Til os der ikke forstår os på sushi, men gerne vil medgive at det er pænt!
Sushi-usb'erne (på op til 2 GB) kan anskaffes her.

Melon- og burger-usb'erne (begge på 8 GB) er fundet her og her.

Mutationer af børn og dyr




En hollandsk kunstner ved navn Sabi Van Hemert laver disse fascinerende - og også lidt uhyggelige - krydsninger mellem børn og dyr. En kommentar til vore dages gensplejsnings-debatter monstro? Jeg gad i hvert fald godt at følge hele dén arbejdsproces fra tanke til skulptur! Læs lidt om det her og se flere af kunstnerens værker her.

onsdag den 8. september 2010

Influenza-noget... med klynk


Man ved bare man er sendt til tælling når...

  • man mærker ubærlig trang til at slænge sin samlede dødvægt hen over mikroskopisk pensionists ryg i Netto-kø
  • man opdager at man har sovet 11 timer i træk uden at skulle op og tisse... og bagefter endda snorker uhæmmet videre
  • man slæber sig forbi sin computer og ikke engang orker at sige "hej" til den
  • man ser fjernsyn uden at tænde for det, fordi også det vil indebære uoverskuelig fysik ... (at skulle nå fjernbetjeningen!)
  • man vågner op tilsyneladende midt i sort samtale med folk som overhovedet ikke er til stede
  • man overvejer om man skal åbne øjnene helt, men opgiver projektet
  • man ingenting kan smage og derfor faktisk ikke engang gider spise chokolade

Man ved man overlever når...

  • man igen orker at åbne sin havedør og mærke lidt frisk luft
  • man synes noget føles underligt... og opdager at man bare keder sig voldsomt... på 4. døgn
  • man pludselig kommer til at tænke sultent på ristet toastbrød
  • den dårlige samvittighed over regninger og andet skrammel igen gør sit irriterende indtog

Halleluja... I'm (næsten) back !

lørdag den 4. september 2010

I reklamernes vold

Generelt er der ikke meget der kan give mig arrige trækninger i hjernen som reklameblokkene i mit fjernsyn... og ikke mindst lydstyrken, som - i hvert fald på mit apparat - udenfor min indflydelse helt automatisk stiger så snart en reklameblok starter,... så jeg må kaste mig over fjernbetjeningen i håbløse forsøg på at redde mine trommehinder fra chokket.

Hvad sker der med det??.... Skulle jeg få mere lyst til at anskaffe mig 2 spande træbeskyttelse eller 3 flasker shampo med Bio+modyfilinutridspectral-et-eller-andet-vitaminrigt for 3 flaskers pris... fordi en voksen mand brunstigt brøler varens navn og pris ud i min stue ledsaget af hysterisk blinkende farver/billedskift og baggrunds-techno-lydtapet??.... Nej, dét tror jeg vist ikke!

Næh.... må jeg SÅ (som forbruger og alt muligt!) bede om at blive taget bare en lille smule mere seriøst, tak!... Tip til reklamebranchen: Det ka' godt være hvemsomhelst ikke ka' kreere en reklamespot som video-eksemplet her - lavet af Sumo Science... til gengæld er jeg ikke i tvivl om hvilken juice der ville flyve direkte ned i min indkøbskurv og føle sig både hjemme og savnet!