Forskelligt rod med stort og småt...

onsdag den 8. september 2010

Influenza-noget... med klynk


Man ved bare man er sendt til tælling når...

  • man mærker ubærlig trang til at slænge sin samlede dødvægt hen over mikroskopisk pensionists ryg i Netto-kø
  • man opdager at man har sovet 11 timer i træk uden at skulle op og tisse... og bagefter endda snorker uhæmmet videre
  • man slæber sig forbi sin computer og ikke engang orker at sige "hej" til den
  • man ser fjernsyn uden at tænde for det, fordi også det vil indebære uoverskuelig fysik ... (at skulle nå fjernbetjeningen!)
  • man vågner op tilsyneladende midt i sort samtale med folk som overhovedet ikke er til stede
  • man overvejer om man skal åbne øjnene helt, men opgiver projektet
  • man ingenting kan smage og derfor faktisk ikke engang gider spise chokolade

Man ved man overlever når...

  • man igen orker at åbne sin havedør og mærke lidt frisk luft
  • man synes noget føles underligt... og opdager at man bare keder sig voldsomt... på 4. døgn
  • man pludselig kommer til at tænke sultent på ristet toastbrød
  • den dårlige samvittighed over regninger og andet skrammel igen gør sit irriterende indtog

Halleluja... I'm (næsten) back !

3 kommentarer:

  1. HAHAHA - den var rigtig go'.
    Din humor og selvironi er simpelthen umulig at overgå - jeg er vild med den.
    ...anede nok at noget var på færde, siden du var SÅ stille - og SÅ længe. Velkommen til overfladen igen;D
    Jeg har savnet dig.

    SvarSlet
  2. Velkommen til overfladen :-)

    SvarSlet