Forskelligt rod med stort og småt...

fredag den 28. september 2012

Anthropologie


Webshoppen Anthropologie er et "farligt" sted at forvilde sig hen, hvis man trænger svært til at bruge penge man ikke har på... jeg nævner i flæng.... nyt tøj, køkkengrej, vægpynt, smykker, tæpper, sengetøj, lågehåndtag, vaser, tasker og meget mere. Der er en overdådighed af farver og mønstre, men også - som her - mange fine ting i det mere rolige farvespekter.
Se hele baduljen her.

lørdag den 8. september 2012

Hensynsfulde plastikmalerier

Luke ODonnell, animationskunstner og illustrator, er med egne ord "Committed to anti stuffism".... og bruger maling, genbrugsplast- og papir til at lave sine billeder med. Jeg er ret vild med den tekstur det giver til hans fine, naive motiver. Du kan følge med på hans blog Oscar McCoskar and friends.

torsdag den 6. september 2012

En slikkepinds-butik

Jamen... selvfølgelig findes det da!
Fantasifulde slikkepinde, set i webshoppen Vintage Confections. Se det kæmpestore udvalg her.

Svinelækkert læder fra London

En eller anden... stik mig lige 500 £.. cirka....Please!
For så var jeg vist den der fik travlt i webshoppen hos Wolfram Lohr.

fredag den 31. august 2012

Tegneserie-tasker

Jamen...! Hvor tit står man ikke lige og mangler en taske, der er som klippet ud af tegneserie?
Desværre "shipper" firmaet bag - Jump from paper - kun i USA, så du må give dig selv en rejse derover hvis du bare skal og må eje en. Se også de andre modeller her.

onsdag den 29. august 2012

11 Month Old Twins Dancing to Daddy's Guitar




....Nogen der lige gider forklare mig fornuften i at faget "Musik" ikke er obligatorisk på alle klassetrin... hele livet igennem??

søndag den 26. august 2012

Åh tak.... søde Google!

Tænk.... sådan står der sørme når jeg når igennem alle RSS-feeds i min Google læser. Har aldrig bemærket det før. Vidste ikke engang at vi var så... tætte... mig og Google.

Men hvor ER det dog en lettelse at vide at selveste Google opfatter mig som én, der umuligt kan være en dag over 17...!

fredag den 24. august 2012

Forandringer - En anmeldelse af Kirsten Ahlburgs nye bog

Jeg har været så heldig at få tilsendt et eksemplar af Kirsten Ahlburgs nye bog, "Forandringer", som er hurtigt slugt på en aften eller to.

Historien i "Forandringer" er på mange måder næsten så banal, at det gør lidt ondt at læse den. Men kun fordi den handler om så letgenkendelige følelsesmæssige udfordringer og frustrationer, at jeg vil gætte på at ikke en eneste kvinde vil kunne læse den uden at tænke... "Dér har jeg også været"... eller... "Dér ku' jeg også lande en dag",... og som sådan synes jeg at det banale får sin berettigelse.

En kvinde, lidt over de halvtreds, gennemlever en periode i sit liv, hvor alt præges af opbrud, løsrivelse, tab og... kort sagt... forandringer. Af den store slags. Dem vi allesammen møder en del af, før eller siden.
Uden at røbe for meget af selve handlingen her, vil jeg afsløre at bogens jeg-fortæller kommer hele følelsesregistret igennem.

Personligt savnede jeg dog lidt, under læsningen, at der blev kradset ned til de lidt dybere lag. Ikke kun hos hovedpersonen, men også de mennesker hun gennemlever disse store livsomvæltninger med. Jeg sad lidt med fornemmelsen af at læse en midtvejskrise-case eller et skoleeksempel på hvordan uventede omstændigheder kan tvinge os ud af tryghedens ramme og derud, hvor vi ikke har andet valg end at gøre status og finde nye veje. Forfatteren skildrer en masse følelser, men forholder sig ikke rigtigt til dem. Måske helt bevidst, udømmende og for at provokere læseren til selv at afgøre hvad der er rigtigt eller forkert, retfærdigt eller uretfærdigt osv.

Jeg ville rigtig gerne give en bog, som denne her, topkarakter, fordi jeg synes dens valg af temaer er både væsentlige og vedkommende. Mine forventninger blev desværre kun indfriet til en 7'er på en 10-skala.

Men god læselyst og bestem selv!

Du kan endda være heldig at vinde bogen hos Blogkvinder40+ lige nu!

mandag den 20. august 2012

allison schulnik - mound



Denne claysculpture-animationsfilm, lavet af maler, skulptør og animator Allison Shulnik - og baggrundsmusikken, "It's raining today" af/med Noel Scott Engel - er svær at beskrive med ord, uden at komme til at lyde frygtelig banal, men her kommer de alligevel: Rørende, smuk, sart, sjælden, gribende, fængslende, drømmende, blid... og... ja, fyld selv resten på!
Vil du se flere af hendes film og øvrige arbejde, kan du gøre det her.

torsdag den 16. august 2012

Waauuuu... for en fed Give away!

Hvis du ikke allerede ved det, så skynd dig forbi hos Bettina Holst, hvor du lige nu kan vinde en pakke med (savle savle...) hele 22 Posca tuscher fra Runforcover til en værdi af 500 kr.!

onsdag den 15. august 2012

Dirty Projectors - Two Doves

Der var engang en by.....

..... som var lavet af kartofler....

Ku' næsten lyde som starten på et eventyr. Handlingen vil jeg dog overlade til jer, og blot dele billederne af den smukke kartoffelby - Plot - (byggematerialer: 60 kg kartofler!) - skabt af den amerikanske kunstner Peter Root.


tirsdag den 14. august 2012

Fransk og fint

Noget af det smukkeste jeg har set længe er franske Mathilde Roussels værker - Se flere billeder og værker her

Portrætter lavet af CD'er

Pænt sejt ... ikk'? Portrætterne stammer fra en udstilling lavet af Piracy.

Forunderlige træer

The Kerry Landman memorial tree lavet af Jordan Mason og Eric Landman.

The optical tree - lavet af glaskunstner Lisa Pettibone.


Tree made of Knowledge - Lavet af Rachael Ashe.
Pencil trees - Lavet af Dave Rittinger.


onsdag den 8. august 2012

Mig og Lennon






I sommerens løb har jeg fået photoshoppet en del, og har bl.a. lavet denne Lennon-serie, inspireret af dette foto:
Fotografiet er lånt her.