Forskelligt rod med stort og småt...

lørdag den 21. juli 2012

Lillys Danmarkshistorie - Læs den!

Snyd ikke dig selv for denne fantastiske krønike - Lillys Danmarkshistorie - skrevet af Pia Fris Laneth.
Her fortælles om fire generationers kvindeliv i Danmark med forfatterens egen slægtshistorie som ramme, krydret med historiske og indimellem oprørende facts om levevilkår, sociale forskelle og kampen for ligestilling for danske kvinder og deres familier fra midten af 1800-tallet og frem til i dag.
Læseren inviteres så at sige helt indenfor i privaten og hverdagslivet, så levende portrætteret, genfortalt og erindret af forfatteren at man nærmest fornemmer bogen med alle sanser.

Bogen er kæmpetyk, men det er kun herligt... for historien er både vedkommende, tankevækkende og vigtig... uden på noget tidspunkt at blive kedelig.

Jeg forstår til fulde hvorfor netop denne bog vandt både årets KRAKA-pris og LO's kulturpris i 2007.

Glæd dig..., hvis du ikke allerede har slugt og nydt den!

PS: Billedet er lånt fra Pia Fris Laneths hjemmeside her, hvor du kan læse udsnit fra bogen og nogle af de meget fine anmeldelser.

2 kommentarer:

  1. Tak for det,den vil jeg gå ud og købe, den lyder som noget jeg kan koble helt af til når min ferie snart starter.
    Eva

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er PRÆCIS sådan en bog man nok bare må eje selv.... for jeg har ingen lyst til snart at skulle aflevere "mit" eksemplar tilbage til biblioteket.

      God læselyst... og ferie... til dig!

      Hilsen
      Eva

      Slet