Forskelligt rod med stort og småt...

lørdag den 20. november 2010

Julegave-idé - Nyt liv til væggene





Igen har jeg forelsket mig....!!
Denne gang i kunstneren Mati McDonoughs sprudlende glade mixed media-billeder, som du kan købe tryk af i webshoppen Mati Rose Suspect Shoppe. Udvalget er kæmpestort, og hvis man ønsker det kan man få de valgte motiver monteret på birketræs-plader som vist på nederste billede.
Se også Matis smukke hjemmeside her.

onsdag den 17. november 2010

En flydende kjole


Fluid Dress from Charlie Bucket on Vimeo.
Så sku' jeg mene at vi roligt kan kåre årets julefrokost-kjole. (Mon den også fås uden dropstativ??)
Nyd filmen derude... Den starter en lille smule tøvende, men SÅ... sker der ting og sager!!

tirsdag den 16. november 2010

Brian Jewett - en materialernes kunstner

Skåle lavet af billetruller

Flere billetskåle

Skål lavet af filmruller

Lampe lavet af genbrugsplast og trådnet

Kaktus bygget af haveslange, elektrikerstrips og vandhane-greb.

Brian Jewett
Den amerikanske kunstner Brian Jewetts værker skabes udelukkende af materialer som oprindeligt er udviklet med praktiske funktioner for øje, f.eks. elektriker-strips, haveslanger og filmstrimler. Med plads og mod til lidt nytænkning får begrebet "reservedele" pludselig nyt liv. Kunstneren fortæller om sine skulpturer at de gerne må opfattes som en kritisk kommentar til samtidens overforbrug af naturens ressourcer, f.eks. vand.
Læs mere og se flere af hans værker her.

søndag den 14. november 2010

Skal det være økologiske julegaver i år?








På siden Green Rainbow Shop kan I finde et stort udvalg af lækre produkter fremstillet af materialer nøje udvalgt ud fra økologiske og grønne, bæredygtige principper.
Der er noget til både hende, ham, ungerne, husdyrene og boligen.
I finder webshoppen her.

lørdag den 13. november 2010

Nul tolerance


I denne uge kører vi simpelthen NUL TOLERANCE overfor:
  • Folk, som kører i forkerte retninger på cykelstier (uden så meget som at se én lidt flovt i øjnene, mens man møves ind i kantstenen!)
  • Regninger... i al almindelighed!!
  • Købebrunkager og - pebernødder, som af en eller anden grund bare ikke rigtig smager som den slags skal længere!
  • Duftlys.... i alle varianter!
  • NemID-konceptet, som udelukkende har udstyret mig med endnu en undskyldning for at holde mig på lang afstand af min netbank!

onsdag den 10. november 2010

Ronit Baranga...., mine damer og herrer!






Mundskåle? Fingervaser? Håndspind? Selvkørende køkkenservice?
Nahh...., aner faktisk ikke rigtig hvad vi skal kalde Ronit Barangas unikke bud på keramik og smykkekunst, men kunstnerens hjemmeside gemmer på mange flere oplevelser, og I finder den her.

mandag den 8. november 2010

Ønsker mig, ønsker mig, ønsker mig.....

 



Ovenstående ønskegarderobe er fundet hos webshoppen Anthropologie.
I drømmer ikke om hvor meget lækkert man kan finde der.

søndag den 7. november 2010

Spillekort og marionetter i helt ny kontekst











Der er noget mystisk, lidt uhyggeligt og fængslende ved kunstneren Hayv Kahramans værker, som både spiller på barndommens uskyldige lege og spil, men også de mere grumme facetter af voksenlivet.
På hendes hjemmeside kan I finde links både til hendes blog, hvor I kan læse mere om hendes arbejde,  og en flashside med et galleri over hele hendes produktion.

fredag den 5. november 2010

En anderledes form for Street art




Kunstneren bag disse originale bud på Street art - ja, man må vel nærmest kunne kalde det for en slags Meta-Street art (?) - kalder sig for Evol, og du kan se mange flere eksempler på hans spændende arbejde på hans hjemmeside Evoltaste. Det er ikke lykkedes mig at blive klog på hvor manden stammer fra, men måske er der en af jer andre, der ved noget om ham? Jeg synes under alle omstændigheder han viser os en anderledes måde at se verden på, hvor det grimme og triste pludselig fremhæves og får sin egen skønhed.

torsdag den 4. november 2010

Skulpturer lavet af dukker og fotografier



Ophavsmanden til disse fantastiske foto-skulpturer er en koreaner ved navn Gwon, Osang. Se og læs mere om kunstnerens værker her og her.